Udlejning af specialindrettede busser til Film, TV og Stillsproduktion

Om Craftsmen

Craftsmen Filmbus er ejet af Johnny Nielsen og Rikke Gro Nielsen. Johnny står for den daglige drift af køretøjerne samt booking mens Rikke klarer det administrative, cateringen og er også den, som hygger med friske blomster i busserne og små overraskelser.

Johnny startede i filmbranchen i 1989 som Filmbuschauffør i branchens første Filmbus, som på det tidspunkt var ejet af Tonemester Jan Juhler. Jan udviklede bussen, som blev bestilt og bygget hos Van Hool i Belgien, som leverede den med en del af de tekniske finesser, som Jan havde udviklet. Inventaret og  indretningen blev lavet i Danmark af bl.a. Anders Engelbrecht (Engelbrecht Construction).

Jan Juhlers bus er stadig den eneste fabriksbyggede filmbus på det europæiske marked og har dannet grundlag for de Filmbusser der eksisterer i dag.  

I 1999 købte Craftsmen Filmbus Jan Juhlers bus. John Rost blev medejer  og indtil foråret 2011 stod John for den daglige drift mens Johnny sideløbende passede sit arbejde som freelance Produktionsleder på Film og TV produktioner. Siden begyndelsen har Rikke sideløbende med hendes job som studiemanager i stills branchen passet Craftsmens regnskab, men har i dag den daglige beskæftigelse hos Craftsmen Filmbus med mange funktioner, som værdsættes af vores kunder.